• Fri fragt ved køb over 500 kr.
  • Ring til os alle hverdage 10-16 på 71 74 14 15

Vækkeure


{{amount}}

Vågn med det rigtige vækkeur

Det kan være en umulig opgave at ryste søvnen ud af kroppen, når dynen er lun og morgenen kold. Den skingre lyd, der ryster dig ud af drømmeland, er en nødvendig hjælper i hverdagen. Det er de få, der værdsætter vækkeuret, når det på brutal vis tvinger én ud af fjerene. Ikke desto mindre er den lille gadget nødvendig i soveværelset, hvis man ikke skal gå glip af den dag, der gryr. Det er nemlig de færreste, der er født med et ”biologisk ur”. I stedet må de fleste søge hjælp hos de teknologiske initiativer, som er i stand til at udføre samme opgave.

 

Vække-tjansen, som er den, uret udfører, bør forgå nænsomt og effektivt, men vækkeuret har potentiale til at gøre meget mere end det. Ny teknologi som Smartphones og tablets udfordrer nemlig det traditionelle soveværelsesur til at udvikle sit koncept. Både hvad angår design, funktion og ikke mindst pris. Derfor finder du i dag en række billige vækkeure, der kan lidt mere end det forventede - og som på samme tid ikke komprimerer din søvn, før det er nødvendigt. Til modsætning fra en mobiltelefon.

Sund søvn - sund vækning

Med den teknologiske udvikling har nye løsninger vundet så stort indpas i danskernes liv, at mobilens ur-funktion vælges af mange frem for det klassiske vækkeur. Fordi mobilen skal fungere som vækkeur, tillader utallige deres Smartphone adgang i soveværelset. At mobilen får lov til at komme med i seng, er en usund vane, der kan udvikle sig til en reel trussel mod den gode søvn.

 

Den behagelige vækning er betinget af den kvalitetsprægede søvn. Har timerne på puden ikke været brugt i drømmeland såvel som i den dybe søvns omfavnende tryghed, så bliver vækkeurets ubehagelige, skarpe ringen i øret blot en påmindelse om en trættende dag forude. For at sikre sig at man har fået de bedst mulige timer, inden den nye dag begynder, må man være opmærksom på sit sovemiljø såvel som sine vaner, inden man skal sove.

 

En komfortabel seng, dyne og madras er forudsætninger for en behagelig søvn. Ikke desto mindre er det rutinerne, inden hovedet hviler på puden, der gør den egentlige forskel, i forhold til om natten bliver forstyrret og ubehagelig eller tryg og dyb.

 

Når du har mobilen i hånden som det sidste, inden du lægger dig til at sove, ødelægger det din søvn. Det kraftige, blå lys, som den elektroniske skærm udsender, forvilder din krops fornemmelse af tid. Frem for at indstille sig på at starte produktionen af søvnhormoner, forvirres kroppen til at tro, at det i stedet er tid til at stå op. Et forskningsprojekt har vist, at jo mere tid, deltagerne af forsøget brugte deres telefon, inden de skulle sove, jo længere tid lå de vågne efterfølgende. Hvis søvnmangel bliver et kontinuerligt vilkår i dit liv, vil det svække dit immunforsvar og påvirke din generelle sundhed i omfattende grad.

 

Af disse grunde bør det være en håndgribelig bekymring, at mobilerne er ved at overtage vækkeurets opgave i soveværelset. Med et ordentligt ur til en tilforladelig pris undgår du at forstyrre søvnen og etablere usunde vaner og får i stedet den rette mængde søvn, inden uret sikrer, at du er oppe og klar til at imødekomme den nye dag.

Andre essentielle vaner for den bedste søvn

Udover at forbyde mobilen adgang til soveværelset kan du også foretage dig en række andre tiltag, der vil gøre overgangen fra vågen til sovende mere naturlig - og derved også overgangen fra sovende til vågen mere behagelig, fordi søvnen har været fyldestgørende og optimal. Forskning viser, at kroppen bedst falder til ro i et værelse med en køligere temperatur. Det kan heller ikke komme til manges overraskelse, at et rum, der er mørkt og stille, er det bedste sovemiljø.

 

Hvad nogle dog overser er, at kroppen på nogle punkter godt kan virke lidt ligesom en maskine. Den kan nemlig rigtig godt lide gentagelser. Etablerer du en fast rutine, inden du skal sove, kan din krop nemmere genkende tidspunktet, hvor den skal begynde at starte produktionen af søvnhormonet melatonin. Ved at gøre de samme ting hver aften inden du skal sove, falder din krop ind i en rytme, der gør det hurtigere for den at skabe den naturlige overgang mellem vågen og sovende.

 

Det kan således også være en fordel at gå i seng på samme tid hver aften og vågne på et fast tidspunkt hver morgen. Selvom sengetider forekommer barnligt, viser al søvnforskning, at en regelmæssig døgnrytme er en af de mest virksomme måder at skabe en god søvn. Når folk sover på forskellige tidspunkter, forvirres kroppen og de vil opleve aldrig at kunne sove helt så godt, som hvis de havde skabt en fastlagt søvnrutine. Mens det at komme i seng på samme tidspunkt hver aften er op til individets egen vilje, så kan den gode døgnrytme heldigvis hjælpes på vej i den anden ende med et vækkeur, der trofast rusker én ud af søvnen på samme tidspunkt hver morgen.

Et naturligt element i soveværelset

Udover at afværge uvaner og i stedet udføre simple, hverdagsbetingede opgaver, så er vækkeuret også et indtagende interiør-element. Dit værelse bør skabe rammerne for en behagelig, tryg tid inden søvnen. Det optimale soveværelse er således indrettet på personlig og hyggelig vis.

 

På markedet for billige vækkeure finder du adskillige designs, farver og udformninger. Lige fra det spartanske og funktionelle ur til det retro og stilistiske. Du finder både skarpe kanter og runde silhuetter, såvel som bløde nuancer, stilfulde farver og neutrale materialer. Du kan sågar købe et vækkeur, der har form som Star Wars-figuren R2D2. Uanset indretningsstil bør det være muligt at finde det rette ur blandt det omfangsrige udvalg af designs.

 

At købe et vækkeur, der matcher soveværelsets indretning, behøver ikke at være en større udgift. Nogen går ud fra, at de fungerende og flotte ure forhandles af de store designere, da visse moderne boligproducenter designer fine vækkeure i et udsøgt design. Oftest koster sådanne ure også en halv bondegård og det er absolut ikke nødvendigt at betale så mange penge for et ur, der falder naturligt og flot ind i indretningen. Godt nok har de billigere vækkeure ikke et flot mærke under bunden, men til gengæld fungerer de mindst lige så effektivt, har i mange tilfælde et lige så ideelt design og koster det halve. Hvorledes hjemmet indrettes er naturligvis et spørgsmål om pengeprioritering. Alligevel finder de fleste danskere, at vækkeuret er en hverdagsnødvendig genstand, der med sit simple formål ikke behøver at koste de store pengesedler.

Indret det personlige sovemiljø

Dit soveværelse er dit private rum. Det er her, du skal skabe grundlaget for fantastiske hverdagsstunder. Foruden tiden til dig selv i soveværelset, har du ikke overskud til at gå dagen i møde. Således bliver timerne du bruger med dig selv eller dem du har kær i de rolige, personlige omgivelser, dem, der gør den travle, hektiske, men også livsnødvendige - og bekræftende dagligdag mulig. Værelset er først og fremmest udgangspunktet for den nødvendige restituering. Derudover bruger de fleste også det komfortable rum til at lade deres dagstrætte batterier op med behagelige stunder og syslerier, ligesom rummet også kan benyttes til praktisk opbevaring af dine private og kære genstande.

 

Værelset bør indrettes, som tidligere nævnt, således at de optimale omstændigheder for god søvn er etableret. Selvom videnskaben peger på generelle tendenser, der oftest gør søvnen nemmere og bedre, så er forskningsresultater ikke den definitive sandhed. Det perfekte soveværelse er indrettet bevidst efter lige præcis din smag og behag.

 

Nogen foretrækker, at rummet altid er en smule dunkelt og hyggeligt med store, effektive mørklægningsgardiner, mens andre tværtimod værdsætter solens stråler, der i sommerhalvåret hjælper én nænsomt ud af sengen. Mange benytter de sidste aftentimer til at læse en god bog i sengen eller foretage sig en smule arbejde inden sengetid. Derfor er en funktionel natlampe en fremragende investering til rummet. Ligeledes er gement ovenlys også foretrækkeligt, da en lyseffektiv, stabil og vellysende lampe kan forvandle soveværelset fra en tryg sovehule til det første, klare indtryk af den nye dag.

 

Vigtigst af alt afgør dine personlige præferencer, hvorledes rummet indrettes. De anseelige møbler i rummet skal selvfølgeligt vælges ud fra dine komforttilbøjeligheder og designønsker, ligesom dit interiør og nips skal være i din egen stil. Dit soveværelse skal afspejle dig. Fremfor at lade dig henfalde til spartansk og banal indretning, bør du fylde rummet med genstande, der skaber værdi, glæde og ro i dit liv. Dette kan blandt andet være et flot og budgetvenligt vækkeur, der opfylder dine ønsker om overskuelige morgener og samtidigt bidrager til et fuldendt look i dit soveværelse.

At vågne til lyden af sød musik

Hvorledes man gerne vil vækkes er for forskelligt fra person til person. Mens nogle foretrækker et melodisk lydspil, finder andre det nødvendigt med en effektiv vækning med en ekstra høj lydstyrke. Det er de færreste, der vågner 100 procent, når den første, høje lyd lyder i det ellers nattestille soveværelse. Derfor finder mange det også behageligt, at vækkeuret har en radiofunktion. I stedet for at snooze og på den vis tvinge søvnen ud af kroppen ved at sove de sidste minutter i forstyrrede, abrupte intervaller, er det muligt med radiofunktionen at vågne rigtigt til lyden af sin yndlingsmusik eller radioprogram.

 

Hos os finder du mange vækkeure med clockradio, FM eller DAB. De fleste kan indstilles sådan, at det hverken er lydspil eller høje ringelyde, der tvinger dig ud af søvnen, men i stedet blot lyden af din yndlingsradiovært, der går på hver morgen på det tidspunkt, din nye dag begynder.

Funktioner, der skaber værdi

Udover evnen til at vække din trætte krop, når hverdagen igen har brug for den, så er vækkeure i dag også udstyret med en række andre både simple og mindre simple funktioner, der skaber konkret værdi i soveværelset. Én af de mest klassiske ekstrafunktioner, der er en implementeret del af selv de billige vækkeure, er en projektor. De fleste moderne vækkeure er udstyret med denne innovation. Ved projektorvisningen bliver tiden projekteret op på din væg. På denne vis kan du vide dig sikker på, at du har styr på tiden og derfor trygt lægge dig til at sove tungt, ligesom du kan tjekke ud, hvor mange behagelige timer, du har tilbage på puden, inden hverdagens tumult bryder med idyllen. At klokkeslættet projekteres op i for eksempel loftet gør, at du slipper for at skulle ændre din sovestilling, når du - af den ene eller anden grund - ønsker at se, hvad klokken er. Naturligvis lyser urene kun, når de på enkel vis aktiveres. Projektoren lyser i reglen en tydelig, dog uforstyrrende rød farve.

 

En anden særlig udviklet funktion, som du kan finde på markedet i dag, findes ved det særlige - og stadig billige vækkeur - Clocky, der forhandles her på siden. Dette vækkeur er for de, der ikke hopper ud af sengen, som var det en trampolin, men som tværtimod skal tvinges ud af dynen, når morgenen gryr. Vækkeuret nøjes ikke blot med at bimle højt og snooze til uendelig tid. Når snooze-funktionen aktiveres efter den første vækkeklokke, vil uret begynde at starte med at rulle rundt i soveværelset. Hvis brugeren finder det umuligt at vågne fra den dybe søvn, er uret det ideelle valg, da den sovende bliver tvunget til at sige farvel til drømmene og dynen, når han eller hun må rejse sig fra sengen for at få sit vækkeur til at stoppe med at larme.

 

Alle ønsker at være friske og udhvilede, når vækkeurets bimlen river én ud af søvnen. Minutterne, hvor kampen mod det hæslige vækkeur står på, kan være dagens lavpunkt, ligesom en krise vil udvikle sig, hvis dagen ikke begynder, når den skal, fordi uret ikke ringer. Af disse grunde er det nødvendigt at vælge det rette vækkeur med de funktioner, der skaber de bedste vilkår for en ønskværdig vækning.

 

Selv hvis brugeren finder at have behov for et ur med mange funktioner, er dette ikke ensbetydende med, at uret kommer til at koste en halv bondegård. I hvert fald ikke, når du køber dit næste vækkeur hos os. Urmagertraditionen ligger langt tilbage i tiden, ligesom det digitale vækkeur har haft adskillige år på markedet. Derfor udbyder vi i dag det helt rigtige ur til dig i en troværdig kvalitet til en overkommelig pris.